At tage på vinterferie Caribien er for mange forbundet med de Dansk Vestindiske Øer, men lad dig ikke snyde. Der findes mange smukke øer i det Caribiske hav, og en stor del af dem har under kolonitiden været under besat af Holland, Spanien, Danmark, Frankrig og England. Selvom det for længst er et overstået kapitel, så bærer mange af øerne præg af de traditioner, som de enkelte kolonier har bibragt øerne.
Længst sydpå i det caribiske hav, kun 11 km fra Venezuelas kyst ligger øgruppen Trinidad og Tobago, som er en tidligere engelsk koloni. Sydligst ligger den største ø Trinidad, hvor hovedstaden er placeret og hvor der også er de største byer med industri og forretningsliv. Nordøst for Trinidad ligger den noget mindre ø Tobago, som er et yndet vinterferie rejsemål for dem som har opdaget denne uspoleret perle. Tobago består af regnskov og har de smukkeste badestrande.
Hvordan er Tobago?
Når du ankommer til Tobago, så oplever du en kultur som absolut ikke ser industrialiseret ud. Her er ingen fabrikker, store firmaer, indkøbscentre eller fancy butikker, nej her er frugt og grønt boder, små købmænd, mindre restauranter. Befolkningen bor i mindre huse, som ikke på nogen måde er prangende.
Umiddelbart kan det virke som om at det er en fattig befolkning, men tag ikke fejl, her er et godt socialt system med barselorlov, dagpenge, mindsteløn og ekstrem billig benzin. Tobago er stedet hvor alting foregår i roligt tempo, og der vist ikke forekommer store mængder stress. Så hele øen emmer af ferie og afslappethed.
Hvordan kommer man til Tobago?
Der er to forskellige muligheder, enten booker du en pakkerejse via et rejsebureau eller også finder du selv et hotel på Tobago og booker en flybillet dertil. Begge muligheder er lige til at gå til. Så vidt jeg er orienteret, så er der ikke mere noget rejseselskab i Danmark som har eget charterfly til Tobago.
Hvis du booker fly til Tobago, så brug gerne en af de gode fly søgemaskiner til dette. Hvis du vil nøjes med en enkelt flyskift, så vil det ofte være en tur der hedder København/Billund – Frankfurt og Frankfurt – Tobago eller København – Gatwick og Gatwick – Tobago.
Hvilket Tobago hotel vælger man?
Der er en del hoteller at vælge imellem og alt efter hvilken pris eller placering, som du ønsker vil der være noget for enhver smag. Vær opmærksom på, at nogle hoteller er placeret et stykke væk fra de mindre byer med restauranter, hvilket gør dig mere afhængig af at spise på hotellet. Så tjek hotellets beliggenhed og spørg evt. din rejsearrangør hvor langt der er til nærmeste by.
Min egen erfaring med Hotel på Tobago er, at jeg har boet på Hotel Coco Reef Resort & Spa, som er et strandhotel der ligger tæt på Pigeon Point. Hotellet er engelsk ejet, og der er derfor også en del ældre engelske gæster på steder, hvilket gør det rigtig hyggeligt. Vælg et ophold med morgenmadsbuffet, da den er ganske glimrende. Men gå ud og spise på en af de lokale restauranter om aftenen, da den øvrige mad på hotellet ikke er pengene værd. Priserne på hotellets mad er høje, og er svarende til danske forhold.
Hvor spiser man på Tobago?
Tjek i stedet Tripadviser for de bedste spisesteder, og du vil få oplevelser så som at spise stor grillet hummer i strandkanten, bedste pizza ever, skønne pastaretter, curryretter fra indien og hvad hjertet ellers måtte begære. Flere af restauranterne er ejet af tilflyttere, og derfor kan du købe pizza og pasta lavet af italienere, samt karryretter lavet af indere.
En vinterferie Caribien på øen Tobago er absolut en skøn oplevelse for hele familien, og der er flere ting af se: rundvisning på en kakao plantage med verdens bedste kakao, vandring i regnskoven, snorkling, sejlture og øens smukke strande.
Vaccinationer Caribien:
Hust at tjekke statens seruminstitut for at se hvilke vaccinationer du skal have. Fx er der regnskov på Tobago, hvilket kræver vaccine mod gul feber. Ligeledes vaccination mod hepatitis A+B.
Se en video om Tobago og fornem stemningen:
Skriv et svar