Florida er meget mere end Orlando, Miami og the Keys, hvilket blandt andet kan ses ved Fort Myers, som ligger ved den Mexicanske golf på USA´s vestkyst. Fort Myers er for mange danskere, et overset ferieområde på den modsatte side af det mere kendte Miami.
Ved den mexicanske golf ligger der flere, for amerikanerne, populære strandbyer. Blandt andet Clearwater Beach, Fort Myers og Naples. Vi har valgt at fokusere på området omkring Fort Myers, nærmere betegnet Fort Myers Island, som er en ø der er forbundet med broer til fastlandet.
Fort Myers Island er en aflang smal ferie ø, som mest af alt i den nordlige del minder lidt om en mindre udgave af Skagen eller Hornbæk. Den ene langside af øen (ud mod golfen) har en rigtig bred sandstrand med hoteller og feriehuse, hvor den anden side af øen (ind mod fastlandet) er med almindelige huse og bådpladser.
I den nordlige ende af øen, som ligger tættest mod byen Fort Myers, er der mest turistet i forhold til cafeer, restauranter og barer. Den sydlige ende er mere rolig, selvom der stadig ligger en del hoteller side om side. Men det er samtidig på en mere rolig måde og uden en masse party. På den sydlige del findes både familier med børn, par samt ældre som nyder deres otium.
På Fort Myers Island er det både muligt at vælge et klassisk hotel, samt et hotel med lejligheder. Sidstnævnte er en stor fordel når man gerne vil lave mad selv. Man kan blandt andet vælge at bo på Pointe Estero hotel, som har gode anmeldelser på Tripadviser, og en forrygende udsigt når I vælger en lejlighed med beach view fra alle værelserne. Lejlighederne er store og der er god plads til 6 personer, med 2 soveværelser, 2 badeværelser og en sovesofa i stuen. Vi var en familie afsted bestående af 5 voksne og 1 teenager, hvor denne lejlighed var perfekt i størrelse og indretning.
Book hotel på Fort Myers Island her
Der er indkøbsmuligheder på Fort Myers Island, da der ligger et Publix supermarked ca midt på øen. Dog er priserne her noget højere end hos Walmart, som ligger inde på fastlandet, nærmere betegnet et par km på den anden side af broen. Det kan dog godt tage en del tid at køre til fastlandet i højsæsonen, da der er mange mennesker som holder ferie på Fort Myers Island og dermed er der en del trafik og langsom kørsel.
Hvad kan man lave ved Fort Myers Island?
Bade, sole sig og nyde alt hvad det at bo på en forrygende lækker strand indebærer. Hoteller og hotellejligheder som Pointe Estero hotel har ligeledes en lækker opvarmet pool, tennisbane, beach volley og indendørs fitness. Der kan lejes en speedbåd, vandscooter eller dyrkes kite surfing i området, så I skal se en tur til Fort Myers Island som en dejlig afslappende ferie.
I kan vælge at bo her i forbindelse med en USA rundtur, hvor I ønsker at opleve stemningen på vestkysten. Vi boede her i 5 dage, og kunne sagtens have brugt et par dage mere på ingenting.
Skildpadder: Fra maj måned vil I kunne opleve at skildpadderne kommer op på stranden og lægger æg.
Delfinture: her er delfinture med både. Vi har ikke selv prøvet det, så kan derfor ikke komme med nogen beskrivelse af en sådan tur.
Sanibel Island er endnu en af de smukke øer, som ligger lige i nærheden. Også her er der et rigtigt flot dyreliv og fantastiske strande. Vil I se noget andet så kør en tur dertil. Sanibel Island er også forbundet med en bro til fastlandet.
Everglades: Da Fort Myers ligger i køreafstand til Everglades (ca 1 times kørsel), så kan det absolut anbefales at køre en tur dertil og få set nogle alligatorer. Everglades er et sumpområde, som er knap så stort som Sjælland. Book en tur med airboot og oplev Everglades sumpområde og masser af alligatorer på den time, som sejlturen tager. Flere steder er der også mulighed for at holde en mini alligator, hvilket kan være en oplevelse for både store og små.
Corey Billie´s Airboot Rides hed det firma, som vi brugte, og det var en helt igennem fantastisk tur med en meget professionel guide i bedste Krokodille Dundie stil. Prisen pr person er 40 dollar, og dertil skal lægges drikkepenge til guiden. Vi fik en “vild” sejltur og set en masse alligatorer tæt på. Guiden havde en meget stor viden om området og de forskellige alligatorer.
Samme sted kan I prøve at holde en mini alligator, og det skal da også prøves. Både børn og voksne kan helt gratis (læg lidt drikkepenge i skålen) prøve at holde en alligator. Igen er der en meget professionel og venlig tilgang til både dyr og kunder.
December til marts er højsæson, så her skal der bestilles tid på forhånd. Dette gøres ved at ringe direkte til firmaet.
Fra Fort Myers til Key West
Vil I besøge Key West samtidig med at I er i Fort Myers, og gider I ikke de 7 timers køretur, som det tager? Så kan I tage et skib direkte dertil. Der er en færgeforbindelse mellem Fort Myers og Key West, som I kan bruge hvis I foretrækker at nyde havudsigten fremfor en køretur. Turen sejles med Key West Express, men I kan dog ikke have bilen med på færgen.
Hvordan kommer man til Fort Myers?
Fort Myers har sin egen lufthavn, så det er muligt via mellemlandinger at komme direkte dertil. Alternativt kan I vælge at flyve til enten Miami eller Orlando og kører det sidste stykke, hvilket tager ca. et par timer.
Uanset hvilken løsning, som I vælger så er det umuligt at undvære en bil. Book derfor en bil hjemmefra, som står klar i lufthavnen.
Artiklen indeholder et enkelt affilliate link.