Vi danskere elsker at rejse til USA, og qua flybilletterne er blevet meget billigere, så er det muligt med kortere tur derover. En vinterferie i Los Angeles kan sagtens gøres på 7-10 dage, hvis du ikke har mulighed for at tage yderligere fri. Planlæg på forhånd hvad formålet med turen til Los Angeles er, og brug så dagene effektivt.
Vejret i Los Angeles om vinteren altid rimelig lunt og det bliver aldrig rigtig koldt pga. det subtropiske klima. Temperaturen om vinteren svinger mellem 10-20 grader, så du kan sagtens være heldig og holde en lun vinterferie i Los Angeles.
Book flybilletter i god tid, således du er sikker på nogle gode priser. Du kan være heldig at finde en direkte flyvning, og ellers er det også helt fint med en enkelt hurtig mellemlanding og flyskift. Vær dog opmærksom på, at du ikke skal sidde 10 timer i lufthavnen pga. mellemlanding, med mindre du har tid nok og en god lang ferie i Los Angeles.
Lej en bil hjemmefra som står klar til dig i Los Angeles lufthavn. Det giver jer en større frihed i forhold til at komme rundt omkring.
Der er et hav af hoteller i Los Angeles, og igen skal I kigge på hvor I ønsker at bo i forhold til de seværdigheder, som I gerne vil se. Hvis I ikke er ubetinget vild med at bo midt i storbyen, så kan det i stedet anbefales at bo i Santa Monica, som er en mindre by ved vandet og samtidig tæt på Los Angeles.
Hvis I har børn med til Los Angeles, så er det et absolut must at besøge Universal Studios i Hollywood, ja selv for os voksne er besøget en kæmpe oplevelse. Det er her de berømte Hollywood filmstudier er, og I har mulighed for en guidet tur igennem for at se blandt andet Desperate Housewife vejen Mysteria Lane og meget mere. Der er masser af shows og forlystelser ud over det sædvanlige i parken. I skal afsætte en hel dag til besøget, da det tager tid at komme det hele igennem. Prisen for en dagsbillet til Universal Studios er 95 dollar, hvis I så samtidig ønsker en “Front of line” billet for at springe køen over, så koster det i alt 159 dollar pr. person. Et godt råd er at købe billetterne hjemmefra og i god tid, så spare I penge på billetten. Ligeledes må det anbefales at købe “Front of line” billetter, da der ofte er 1 times ventetid ved aktiviteterne og forlystelserne, og med en In Front billet springes køen over. Vi købte Front of line billetter, og brugte alligevel en hel dag for at komme alle aktiviteter igennem. Ønskes den ultimative oplevelse, så kan I købe VIP billetter til 299 dollar, og her kommer I bag scenerne i Hollywood filmstudierne og ser noget ekstra. Om det er de ekstra penge værd er jeg svar skyldig, da vi som sagt købte de normale Front of Line ticket og havde en forrygende god dag.
Hollywood skiltet i Los Angeles er også et must see for førstegangsbesøgende. Der er 2 muligheder, enten tager du en guidet tur gennem hele Los Angeles hvor i blandt du kommer tæt på Hollywood skiltet, eller også kører du selv derop. Hvis I alligevel har lejet en bil i forbindelse med din vinterferie i Los Angeles, så vil vi klart anbefale at I selv kører derop. Vi kørte gennem dejlige villakvarterer og fik set en masse på vejen dertil i vores eget tempo og slap dermed for den nogen gange lidt overgearede turisme. Alle lejede biler i USA har GPS, så hav blot et par adresser med hjemmefra, som ligger tæt på Hollywood, således du har noget at køre efter.
Walk of Fame skal også ses, og selvom det bare består af et par lange gader fyld med stjerner og navne i fortovene, så er det alligevel meget sjovt at se. Personligt havde jeg troet, at der ville være flotte butikker og teatre på selvsamme gader, men her blev jeg skuffet. Afsæt ikke en hel dag til Walk of Fame, men kør evt. fordi på vej hjem fra Universal Studios og gå en aftentur op og ned ad gaderne.
Har du begrænset med vinterferie i Los Angeles, så kan det muligt at begynde dagen i Universal Studios kører videre til Hollywood skiltet og slutte med en tidlige aftentur på Walk of Fame, så er alt klaret på en dag og det kan sagtens lade sig gøre.
Beverly Hills må også besøges, og her kan du også tage bilen og køre rundt i kvarteret for at fornemme stemningen og de vildt flotte huse.
Book flybilletter til Los Angeles her
afflink