Sälen i Sverige er et stort skisportsområde i det nordvestlige Dalarna, nærmere betegnet i Midtsverige. Hvis du har hørt navnet Sälen omtalt tidligere, så er det fordi rigtig mange danskere finder vej dertil når der skal holdes vinterferie på ski. Sälen er et område bestående af 5 skisportssteder: Högfjället, Lindvallen, Tandådalen, Kläppen og Hundfjället.
Sälen i Sverige har Nordeuropas største tallerkenlift-område, hvor der bl.a. er børnebakker og rullebånd.
Kläppen:
Kläppen er det største skisportsområde i Dalarna. Her er 34 pister og 21 lifter, hvor der kan dyrkes alpin skiløb.
Pisterne er fordelt således:
- 17 grønne
- 6 blå
- 6 røde
- 5 sorte pister
Hvis det skal være langrend, så er her 4 spor med forskellige ruter fra 3 km -14 km. På Älvsporet, som er 14 km lang, er sporet oplyst om aftenen indtil kl 22, således det er muligt at løbe langrend efter mørkets frembrud.
Kläppen har Sveriges bedste Snowpark, som er eftertragtet blandt alle Europas snowboardere.
Her er skiskole i både alpinskiløb, langrend og snowboard. Der er mulighed for enkelundervisning eller i gruppe.
Øvrige aktiviteter: hundeslæde, skattejagt og troldesafari for børn, snescooter safari, kælkebakke.
Hvordan bor man i Kläppen? Det er hovedsageligt i hytter, opvarmet camping og Bed and Breakfast.
Högfjället:
Högfjället er et smukt skisportssted, hvor der er rig mulighed for at nyde udsigten over fjeldene. Det er hovedsagelig de grønne og blå pister, som er dominerende her og slet ingen sorte. Så mest af alt et sted for familier uden behov for vilde bakker. Skulle I få lyst til yderligere udfordringer, så er Högfjället via en transportlift koblet sammen med Lindvallen. Der er ligeledes en bus, som kører mellem de forskellige skiområder og den er gratis hvis du har et skipass.
Antal pister:
- 6 grønne pister
- 2 blå pister
- 1 rød piste
Skal det i stedet være langrend, så er både 3,5,8 og 10 km spor, samt der er 200 km spor oppe i fjeldet.
Her er meget børnevenligt pga. de mange grønne pister, ligeledes er der eventyrområdet Knattesvängen hvor børnene kan løbe på ski rundt om de sjove figurer.
Her er skiskole for både børn og voksne.
Hvordan bor man i Högsfjället?
Der er selvfølgelig Högsfjälls hotellet, lejligheder og hytter. Så alt efter hvor meget I ønsker skal serveres for jer og hvordan prisen for ferien må være, vælger I derefter.
Lindvallen:
Lindvallen, som er en del af Sälen, har et af Europas størst sammenhængende børneområder. Så her er basis for den perfekte vinterferie på ski for børnefamilien. Hvis I er begynder på ski, så er her 18 grønne pister og dermed rig mulighed for at få sig øvet. For den rutinerede skiløber er der på en af de sorte løjper Sälens største faldhøjde på 303 meter.
Her er skiskole for børn og voksne.
Lindvallen er koblet sammen med Högfjället via transportlifte, så I kan benytte begge områder. Ellers er der en skibus, som gratis transportere gæsterne rundt mellem de forskellige områder i Sälen. Husk blot at have et skipass, for ellers koster bussen penge.
Pister:
- 18 grønne pister
- 6 blå pister
- 4 røde pister
- 3 sorte pister
Der er i alt 20 km langrends spor i Lindvallen, og de er fordelt på fem forskellige spor hvoraf de 2 har belysning om aftenen – 2 km, 3 km, 4 km, 5 km og 6,2 km.
I Lindvallen ligger Experium, der er en oplevelsesverden som består af spa, eventyrbad, 3D-biograf, legeland med børnepasning, bowling, indendørs surfing, eventyrbad, shopping og restauranter. Trænger I til at lave andet end skiløb, så er der masser af mulighed for at bruge tiden her.
Hvordan bor man i Lindvallen? Hytter og lejligheder, eller det 4 stjernede lejlighedshotel Ski Lodge.
Hundfjället:
Hundfjället er et godt sted til skiferien hvis I har mindre børn. Her en nemlig det perfekte børneområde Trollbäckstorget for de små, hvor der bl.a. er langsomme tallerkenlifte (ingen stress), Sälens længste rullebånd og en masse gode grønne pister.
Her er skiskole for børn og voksne.
Hundfjället er forbundet via transportlifte og skibusser med Tandådalen, og det er gratis at bruge skibussen når I har liftkort.
I Hundfjället er en af Sveriges stejleste skibakker, som hedder Väggen. Den kan kun benyttes via Väggenliften eller fra toppen.
Yderligere aktiviteter:
- Grillpladser
- Valles snelegeland
- Trollskogen hvor der bor levende trolde J Om aftenen er skoven oplyst med LED belysning og det er derfor en oplevelse at løbe på ski efter mørkets frembrud
De 22 pister fordeles på:
- 5 grønne pister
- 4 blå pister
- 9 røde pister
- 4 sorte pister
Hundfjället har et poolarium, som kan benyttes. Køber du en kombinations billet Sälen pass+bad, så har du gratis adgang til poolarium (pool, spa + badstue) i Hundfjället, Tandådalen og det store Experium i Lindallen.
Hundfjället har flere restauranter og dagligvarebutikker, samt skiudlejning. Er du i det festlige hjørne efter en lang dag på ski, så er der også afterskiing med liveband.
Hvordan bor man i Hundfjället: hytter og lejligheder
Tandådalen:
Tandådalen er et skiområde til jer som godt kan lide lidt vildere bakker. Med hele 7 sorte pister er der noget for den erfarne skiløber. Er I en familie med både børn, begyndere og erfarne skiløbere så fortvivl ikke. Her er hele to børneområder med blandt andet rullebånd, tallerkenlifte og løjper til børn samt eventyrområdet Valles skiland. Der er dog ingen børnepasning i området.
Tandådalen har lige gennemgået en renovering, således det er opdateret i forhold til børneområde, skilifte, restauranter osv.
Tandådalen er forbundet med Hundfjället via transportlifte og skibus. Hvis du har skipass, så er skibussen gratis, og den kører også til de øvrige skiområder i Sälen.
I Tandådalen er der 25 lifter 29 bakker. Her er ligeledes 2 snowparks, både for begynderen og den erfarne skiløber. Hvis interessen er langrend, så er her tre forskellige spor fordelt på 3 km (med lys), 3 km, 11 km.
Pisterne er fordelt således:
- 6 grønne pister
- 9 blå pister
- 5 røde pister
- 7 sorte pister
Tandådalen har skiskole for både børn og voksne.
Hvordan bor man i Tandådalen? Hytter og lejligheder
Hvordan kommer man til Sälen?
Afstanden fra København til Sälen er ca. 800 km, når I kører selv. Hvis I vil undgå at køre så mange km, så tag DFDS færgen fra København til Oslo, og kør det sidste stykke til Sälen.
Afstanden fra Århus til Sälen er ca. 755 km, hvis I tager færgen fra Ebeltoft til Gøteborg.
Til sidst er der kun at sige, rigtig god vinterferie Sälen.